Forvandling af sommerhuset

Conni og Keld Andersens sommerhus ved Limfjorden er fra 1979. Selvom det løbende er blevet vedligeholdt, så trængte det alligevel til en større opdatering.

I foråret 2018 kastede ægteparret sig derfor ud i at male facade og vinduer – en større opgave på et 155 kvm sommerhus.

”Den rigtige træbeskyttelse er vigtig for et træhus, og da ingen af os synes, at det er helt fantastisk spændende at male, valgte vi Arsinol 171 serien fra Esbjerg Farve og Lakfabrik” fortæller Keld Andersen.

Arsinol 171 har en nærmest geleagtig i konsistens. Malingen er super let at male med – og så er den næsten umulig at få til at dryppe.

”Vi valgte at male væggene almueblå, og vinduer, underbeklædning samt stern i antikhvid – det er to farver som står superflot til hinanden, og giver et ”roligt” resultat, med en god farvebalance imellem det blå og hvide” forklarer Keld.

Allerede efter første gang maling blev det gamle, grønne sommerhus helt forvandlet. Efter at have fået anden gang maling, har væggene fået en lidt dybere blå nuance, og overfladen er blevet glat, nærmest lidt fløjlsagtig og virker meget robust.

Vinduer og døre var tidligere mørkegrønne, og det krævede tre gange maling for at få dem helt dækket, men så fremstår de også skinnende blanke. ”Nu mangler vi efterhånden kun den sidste finish i det store udvendige maleprojekt, så er vi klar til næste projekt - nemlig at bygge en stor indbydende solveranda”.

 

Esbjerg Farve og Lakfabrik ønsker Keld og Conni Andersen et stort tillykke med det ”nye” sommerhus og siger tusind tak for historien og billeder.

Sommerhus-arsinol